Familiedynamik og Emotional Neglect

Målgruppe

Dette er en psykoedukativ workshop med sundhedsfaglig undervisning.

Workshoppen henvender sig til alle med interesse i tilknytning og tilknytningsproblematikker.

Deltagelse er særlig relevant for dig, der er interesseret i at høre mere om begrebet “den symbiotiske familie” – som kendetegner en specifik dysfunktionel familiedynamik, hvor barnet udsættes for et subtilt følelsesmæssigt omsorgssvigt – også kaldet Emotional Neglect.

Workshoppen er endvidere rettet mod dig, som arbejder med mennesker, og som gerne vil være endnu mere fortrolig med tilknytningsteorien og tilknytningsrelaterede problematikker.og som gerne vil have mere indsigt i en specifik dysfunktionel familiedynamik – Emotional Neglect – som fører til utryg tilknytning.

Dette omsorgssvigt kan senere i voksenlivet vise sig i diffuse symptomer i form af angst, stress, indre uro, kronisk vrede, depressivitet samt mangelfulde evner til at udtrykke egne behov og sætte sunde grænser.

Du kan læse meget mere om den symbiotiske familie på min blog på denne hjemmeside, hvor jeg har skrevet en række artikler om temaet – i et tilknytningsteoretisk perspektiv.

Indhold

Du får mest ud af denne workshop, hvis du har deltaget i de to foregående workshops om børn og voksnes tilknytningsmønstre, eller hvis du på anden vis er godt bekendt med tilknytningsteorien og de fire tilknytningsmønstre.

På workshoppen gennemgår jeg, med afsæt i moderne tilknytningsteori, hvad et følelsesmæssigt omsorgssvigt er, og hvilken særlig familiedynamik, der medier det.

Workshoppen har primært fokus på:

– Emotional Neglect – kendetegn og markører
– Forældretypologier og dysfunktionel omsorgsadfærd
– Emotionelt forstyrret kommunikation – dramatrekanten
– Forladthedsdepression
– Symptomer i voksenlivet

Udbytte

Du vil få mere viden om dig selv, din egen og eventuelt dine klienters udviklingshistorie.

Du vil blive godt klædt på med nyeste viden indenfor udviklingspsykologi og tilknytningsteori.

Litteratur

Jeg anbefaler dig at læse de artikler, jeg har på min blog på denne hjemmeside, og hvis der skulle være tid og lyst til det så min nyeste bog: “Den indre uro”.

Tid og sted

Torsdag d. 13. juni 2019 kl. 15-18

A. F. Beyers Vej 1
2720 Vanløse

Antal deltagere op til 12.

Pris, tilmelding og betaling

Prisen er 600 kr.

Beløbet skal indbetales på MobilePay, når jeg har bekræftet din deltagelse.

Tilmelding sker ved at sende en mail til inge@ingeholmaps.dk.

Til tilmeldingen har jeg brug for din adresse og mobilnummer.

Du er først sikret deltagelse, når jeg har modtaget din betaling.

Tilmelding er bindende, og kursusafgiften refunderes kun, hvis kurset aflyses fra min side. Du er velkommen til at give din plads til en anden.