Mindfulness for øvede – 2019

Jeg tilbyder et længerevarende træningsforløb i mindfulness med henblik på at støtte deltagernes integration af mindfulness meditation i hverdagslivet – gennem såvel formel som uformel mindfulness og meditationspraksis.

Forløbet bygger ovenpå det program, Dr. Jon Kabat-Zinn fra University of Massachusset, udviklede til sine stress- og smerteramte patienter: Mindfulness Based Stress Reduction (MBSR).

Om instruktøren

Jeg er master i organisationspsykologi, psykoterapeut (MPF) og eksamineret MBSR mindfulness-instruktør. Jeg arbejder som privatpraktiserende psykoterapeut, organisationskonsulent og forfatter og har egen praksis i København.

Jeg er uddannet og eksamineret MBSR mindfulnessinstruktør (Mindfulness Based Stress Reduction).

Uddannelsen har taget 14 måneder og indeholder 300 lektioner fordelt på undervisning – herunder mindfulnesstræning og mindfulnessteori, retreats samt løbende supervision. Hertil kommer egen meditationspraksis, litteraturstudier, skriftlige opgaver og prøveholds-undervisning.

Jeg er uddannet hos Mindfullife ved Eve Bengta Lorentzen og Robert Jørgensen, som begge er certificerede fra Center for Mindfulness ved University of Massachusetts Medical School.

Målgruppe

Forløbet er for dig som allerede har deltaget på et basis mindfulness-forløb – enten hos mig eller en anden instruktør – eller for dig som som på anden vis har erhvervet dig praktisk erfaring med meditation.

Muligt udbytte

– Forankring af en stabil meditationspraksis
– Inspiration til nye meditationer
– Integration af mindfulness i hverdagslivet
– Indsigt og stabilitet
– Styrket evne til restitution og selvberoligelse
– Viden om mindfulness psykologi
– Viden om stress, hjerne og nervesystem

Indhold

Programmet strækker sig over hele 2019, ialt 11 sessioner, hvor vi mødes i 1,5 – 2 timer – alt efter antal deltagere.

Gennem træningsforløbet vil der være meditationsøvelser, samtaler, teori og forskellige gruppeøvelser.

Tider

Forløbet afholdes på følgende dage fra 16.00 til 17.30/18.00:

9. januar
6. februar
6. marts
4. april
7. maj
6. juni
7. august
4. september
16. oktober
13. november
11. december

Selvom holdet er startet, kan man løbende melde sig på med en prisreduktion.

Sted

Kurset finder sted i min praksis:

A. F. Beyers Vej 1
2720 Vanløse

Pris

Private: 3.200 kr.

Virksomheder: 4.500 kr. eksklusive moms.

Private indebetaler på MobilePay, når deltagelse er bekræftet.

Faktura sendes kun til selvstændige og virksomheder, og skal betales inden kursets start.

Tilmelding

Send en mail til inge@ingeholmaps.dk.

Tilmelding er bindende, og kursusafgiften returneres kun, såfremt kurset aflyses fra min side. Man er dog velkommen til at give sin plads til en anden.