Frygten for nærhed
Denne artikel handler om, hvordan frygt for nærhed, intimitet og følelsesmæssig åbenhed, kan komme i vejen for, at vi kan finde ind i et stabilt og trygt parforhold. Frygten for nærhed vil ofte være uerkendt og have dybe rødder i den tidlige tilknytning til vores omsorgspersoner i barndommen – og alligevel vise sig tydeligt i den måde, vi kommunikerer på i parforholdet og i de valg vi tager, eller føler os nødsagede til at tage. Frygten for nærhed kan have mange ansigter; når vi trækker os følelsesmæssigt for eksempel, eller når vi lukker ned, undgår berøring og sex, fantaserer om den eneste ene, kritiserer og holder kærlighedstilkendegivelser tilbage. Artiklen belyser de destruktive parforholdsdynamikker gennem udviklingspsykologi og tilknytningsteori – og tager sit afsæt i bogen ”Fear of Intimacy” af Robert Firestone.