Arkiv for ‘Terapi’-kategorien

Psykoterapi på et tilknytningsteoretisk grundlag – at arbejde med ængstelig tilknytning

Denne artikel handler om det ambivalente, ængstelige, overinvolverede tilknytningsmønster, og hvordan man som terapeut kan arbejde med klienter, der grundet deres utrygge tilknytning har svært ved at finde ind i trivsel og leve livet med lethed og glæde. Artiklen bygger på bogen: ”Anxiously Attached – Understanding and Working with Preoccupied Attachment” af Linda Cundy.

Læs mere…

Livet i en ønskebrønd – om at beskytte sig selv med virkelighedsforvrængninger

Denne artikel handler om løgn. Om hvordan vi mennesker kan lyve for os selv i bestræbelserne på at undgå smerte, men også om hvordan selve denne undgåelse af sandheden påfører os endnu mere lidelse, fordi den ødelægger vores forhold til os selv og vores betydningsfulde relationer. Artiklen bygger på en bogen: ”Løgnene vi fortæller os selv – at se sandheden i øjnene, acceptere dig selv og skabe et bedre liv”, skrevet af Jon Frederickson.

Læs mere…

Efter tilknytningstraume – fem faser i en terapeutisk helingsproces (Del 2)

Denne artikel er den anden del af to. Den handler om heling af tilknytningstraume – et tema, som jeg har skrevet en række artikler om på min blog, og som min seneste bog ”Den indre uro” også omhandler. Artiklen, som bygger på Gretchen L. Schmelzers bog ”Journey Through Trauma” beskriver de faser, en terapeutisk helingsproces ofte vil indbefatte. At hele et traume tager lang tid og kræver både viljestyrke, mod og ressourcer. Derfor kan det være godt at læne sig op af andres erfaringer. En af de største hindringer for heling er mistillid, men tilknytningstraume heles kun i en relation – en tryg relation.

Læs mere…

Efter tilknytningstraume – fem faser i en terapeutisk helingsproces (Del 1)

Denne artikel, som er den første del af to, handler om heling af tilknytningstraume – et tema, som jeg har skrevet en række artikler om på min blog, og som min seneste bog ”Den indre uro” også omhandler. Artiklen bygger på Gretchen L. Schmelzers bog ”Journey Through Trauma” fra 2018. Artiklen kommer både ind på, hvordan vi kan forstå et tilknytningstraume og beskriver de faser, en terapeutisk helingsproces typisk indbefatter. Schmelzers fasemodel adskiller sig ikke væsentligt fra andre betydningsfulde traumeterapeuters modeller, der over tid har vist sig at være bæredygtige. At hele et traume tager lang tid og kræver både viljestyrke, mod og ressourcer. Derfor kan det være godt at læne sig op af andres erfaringer. Schmelzer har gjort rejsen selv, samtidig med at hun har uddannet sig til terapeut.

Læs mere…

Heling af tilknytningsbrud gennem parterapi

Denne artikel handler om tilknytningsbrud i parforholdet – og om reparationsprocessen gennem parterapi på et tilknytningsteoretisk grundlag. Tilknytningsbrud skyldes typisk krænkelser, bedrag eller andre alvorlige former for afbrydelse i den menneskelige tillid og kontakt. Tilknytningsbrud handler eksempelvis om, at man bliver følelsesmæssigt forladt på særligt kritiske tidspunkter, hvor behovet for omsorg og nærhed er ekstra stort. Når man for eksempel er syg, gravid, bange, ulykkelig eller på anden måde sårbar. Sådanne brud skaber voldsom utryghed i parforholdet, og kan være traumatiserende. Tilknytningsbrud ødelægger tilliden mellem parterne, og gør relationen ustabil og utryg. Artiklen bygger på bogen: The Practice of Emotionally Focused Couple Therapy: Creating Connection af Susan M. Johnson.

Læs mere…