Dette arrangement er et foredrag om min bog “Det personlige lederskab – i et udviklingspsykologisk perspektiv“.
Indhold
I forbindelse med en revidering af min bog Det personlige lederskab fra 2014 holder jeg et foredrag om nogle af bogens mest centrale omdrejningspunkter – herunder hvordan vores tilknytningsmønster, som grundlægges i barndommen gennem samspillet med vores forældre, influerer på vores profesionelle ledelsesstil.
Bogen og foredraget belyser begrebet ledelse gennem forskellige udviklingspsykologiske teorier – herunder særligt neuroaffektive, tilknytningsteoretiske og eksistentielle perspektiver.
Foredraget kommer ind på med en række postmoderne ledelsesbegreber som autenticitet, mentalisering, emotionel intelligens, motivation, relationer, autoritet, selvledelse og og selvforandring.
Målgruppe
Foredraget og bogen henvender sig først og fremmest til ledere, som gerne vil styrke deres personlige lederskab, men også til konsulenter, undervisere og coaches med behov for empirisk forankret viden om de problemstillinger, der i særlig grad udfordrer ledere.
Deltagelse er særlig relevant for dig, der er interesseret i at undersøge, hvordan din egen tidlige tilknytning påvirker nutidige relationer – i familien, i parforholdet og på arbejdspladsen.
Tid og sted
Torsdag d. 10. september 2020 kl. 14-17
A. F. Beyers Vej 1
2720 Vanløse
Antal deltagere op til 16.
Pris, tilmelding og betaling
Prisen er 600 kr.
Beløbet skal indbetales på MobilePay, når jeg har bekræftet din deltagelse.
Tilmelding sker ved at sende en mail til inge@ingeholmaps.dk.
Til tilmeldingen har jeg brug for dit mobilnummer.
Du er først sikret deltagelse, når jeg har modtaget din betaling.
Tilmelding er bindende, og kursusafgiften refunderes kun, hvis kurset aflyses fra min side. Du er velkommen til at give din plads til en anden.