Her kan man læse Indledningen til min nyeste bog om skam. Den hedder “Forkert – skam, skyld og selvsabotage“. Den er udkommet både som bog, e-bog og lydbog og kan bl.a. købes hos Saxo.
Indledning
Denne bog handler om kronisk skam – også kaldet toksisk skam, patologisk skam eller på engelsk eksempelvis Implicit Shame eller Primary Shame. Det vil sige ekstreme grader af skam, der forhindrer menneskelig trivsel og sundhed. Skam blokerer for processering af autentiske kernefølelser, medierer selvbeskyttende adfærd og ødelægger relationer.
Bogen går tæt på skamfænomenet og skammens forskellige udtryksformer, og kommer med bud på, hvad en effektiv psykoterapeutisk behandling nødvendigvis må adressere. Men når det er sagt, er denne bog hverken en selvhjælpsbog eller en traditionel fagbog. Her er der mange andre bøger på markedet, som kan dække det behov. Min intention er i stedet at gå tæt på selve skamfænomenet, folde det ud og give så nuancerede beskrivelser som muligt af de subtile måder, skam kan invadere et menneskes liv på. Bogen er således mere en undersøgelse end en anvisning.
Som privatpraktiserende psykoterapeut har jeg en enestående mulighed for at nærstudere relaterede fænomener som skam, skyld og menneskelig lidelse generelt. Mennesker kommer dagligt i min klinik og søger lindring for den usynlige, kroniske smerte, de bærer inde under huden, og som vanskeliggør basal selvomsorg, trygge relationer og effektiv problemløsning. Skam er én af de mange underliggende årsager til at et menneske opsøger terapi, og er intimt forbundet med barndomstraume og global utryghed.
Skam er en smertetilstand og snævert forbundet med utryg tilknytning. Skam har sine rødder i barndommens landskaber, i samspillet med betydningsfulde omsorgs- personer, der ikke magtede deres egen følte forkerthed og derfor pålagde barnet, at bære den for dem. Skam udspringer af forkertgørelsesprocesser mellem omsorgsperson og barn, hvor barnet, fordi det er et barn, ikke har andre muligheder end at påtage sig forkertheden og bære den alene i ubærlig smerte og ensomhed. Skam er en tung ballast fra livets første kærlighedsrelation.
Hundredvis af mennesker har delt deres livshistorie med mig, og genkendelige mønstre træder frem. Mine klienter har givet mig det privilegium at få lov til at lære deres inderste væsen at kende. Skam starter som noget interpersonelt, men vedligeholdes intrapsykisk. En ydre skambaseret tilknytningskommunikation bliver over tid til indre forkertgørelsesprocesser, der uforvarende og kontinuerligt trænger ind i bevidsthedsstrømmen og afbryder processering af autentiske kernefølelser, livsflow samt forhindrer livsduelighed og vitalitet. Skam fører til både selvafbrydelse og til forstyrrelse i selvets udvikling.
I ”Forkert” deler jeg små vignetter fra mine klienters liv, i anonymiseret form naturligvis – beretninger der viser skammens mange fremtrædelsesformer. Skam har mange udtryk og er ikke altid let at få øje på eller genkende. Skam kan stå frem, på de mest subtile måder og derfor unddrage sig vores opmærksomhed, både som klient og terapeut.
Når skam trives bedst i mørket, og den terapeutiske proces i sin essens handler om at kaste lys over gemte, glemte og fortrængte anliggender, er det uundgåeligt at de underliggende forkertgørelsesprocesser, også vil vise sig i terapirummet og komme mellem klient og terapeut. Det er smerteligt, men også nødvendigt. For kun ved at observere fænomener her-og-nu, har vi en mulighed for at forstå, rumme og korrigere. Det er i korrektionen, at helingen ligger. Når man holder op med at hade sig selv og mistro de andre, bliver verden et helt nyt sted at leve sit ene dyrebare liv.
Skam er en tilstand – en smertetilstand, men mest af alt en proces. Noget, der starter med, at nogen gør noget ved en anden, men som over tid, bliver noget vi internaliserer; noget vi gør ved os selv. Når vi har gjort det længe nok, bliver det en vane, en almindelighed, som unddrager sig vores opmærksomhed og refleksion. Det, vi ikke ved noget om, kan vi ikke mentalisere, og det vi ikke kan mentalisere, kan vi ikke forandre.
I ”Forkert” læner jeg mig op af de gængse og alment anerkendte teorier om skam, men har også en intention om at føje nye perspektiver til fænomenet. Hvor mange, både forskere og klinikere, forstår skam som en følelse, er jeg af den dybe opfattelse, at skam i langt højere grad er en psykisk proces med et nært slægtskab til psykologiske forsvar og selvbeskyttelse – herunder særligt dissociation. Dette blik på skam understøttes af neurovidenskab og moderne emotionsforskning.
I mine forrige bøger ”Den indre uro” og ”Livsfarlig familie”, som på hver deres måde omhandler konsekvenserne af utryg tilknytning og traume, berører jeg naturligvis også fænomenet skam. Men jeg ved mere om skam og skyld i dag, end jeg vidste dengang, og jeg føler mig nu parat til at dele det med mine læsere.
Der er skrevet mange bøger om skam, mange fantastiske bøger. I litteraturlisten kan man se hvilke, jeg har været særlig inspireret af i skriveprocessen. Men der er brug for endnu flere bøger om skam – også på dansk. Vi har brug for kontinuerligt at udfolde komplekse fænomener og for utrætteligt at finde nye og forbedrede veje at gå i den terapeutiske proces. Vi har behov for at formindske unødvendig menneskelig lidelse, der hvor det er muligt, og der hvor vi hver især kan bidrage.
”Forkert” er således, ligesom mine øvrige udgivelser, også et forsøg på at klargøre mit eget teoretiske ståsted i forhold til menneskets lidelse. Hvorfor lider vi? Hvorfor fortsætter vi med at lide, lang tid efter det traumatiske er overstået? Og hvordan kan vi lindre lidelsen? Det er en vedvarende søgen, der sikkert aldrig stopper; at lære og blive klogere på komplekse psykologiske fænomener.
Jeg trækker på eksisterende viden – fra Sigmund Freud til nutidige forfattere, forskere og klinikere, der alle har tilstræbt at integrere psykodynamisk tænkning og tilknytningsteori med moderne neurovidenskab. I ”Forkert” undersøger jeg specifikt fænomenet skam og andre beslægtede begreber som eksempelvis skyld i et tilknytningsteoretisk, psykodynamisk og neurovidenskabeligt perspektiv, hvilket medfører en primært relationel og systemteoretisk forståelsesramme. Det empiriske udgangspunkt er kliniske cases fra min praksis, og de skamnarrativer der folder sig ud i den psykoterapeutiske proces. Tilgangen i bogen er således også stærkt praksisorienteret.
”Forkert” henvender sig til alle interesserede – særligt mennesker, der mærker skammens smerte, men også psykoterapeuter, psykologer, læger, sygeplejesker, socialrådgivere, pædagoger og alle andre, der i deres arbejdsliv møder mennesker i lidelse.
En klient sagde en gang til mig: ”Jeg har glædet mig til at møde dig, men jeg glæder mig ikke til at møde mig selv.” Denne bog er en invitation til at møde sig selv, og jeg håber, bogen vil finde vej til alle dem, der har allermest brug for den.
Valby, juli 2021
Inge Schützsack Holm