Inge Holm
-
Denne artikel beskriver, hvordan forældres ængstelighed og usikkerhed hæmmer barnets personlige udvikling. Når barnet skal tage ansvar, det ikke er modent til, for at kompensere for forældrenes mangelfulde evne til grænsesætning, mister barnet tilliden til, at forældrene er robuste og kompetente, hvilket er fatalt, og barnet bliver grundlæggende utrygt tilknyttet.
-
Mindfulness er ikke terapi, men ikke desto mindre har mindfulness stor terapeutisk virkning. I denne artikel gennemgår jeg kort en række af de områder, hvor mindfulness har vist sig at have dokumenteret effekt.
-
Denne artikel beskriver, hvordan en tidlig traumatisering i en betydningsfuld relation, senere i livet påvirker evnen til at mærke og udtrykke egne behov og sætte passende grænser og ikke mindst evnen til at indgå i nærende og kontaktfulde relationer.
-
Denne artikel handler om vrede, raseri og hidsighed, og belyser temperamentsfuldhed i et tilknytningsteoretisk og udviklingspsykologisk perspektiv. Artiklen forklarer, hvad vrede er for en følelse, hvorfor vi har den, og hvad vi skal bruge den til. Vrede er i sit udgangspunkt en sund og naturlig følelse, men hvis den er forblevet ureguleret og dermed kronisk, vil det have store konsekvenser for livskvaliteten og relationerne til andre mennesker.
-
Denne artikel udfolder begrebet empati i en tilknytningsmæssig sammenhæng – fordi empati er helt afgørende for et barns trygge tilknytning til en voksen. Det er altid den voksnes ansvar at være empatisk, aldrig barnets. Barnet skal lære, hvad empati er gennem en empatisk kompetent betydningsfuld tilknytningsperson – ofte mor og/eller far. Man fødes ikke med empatiske evner. Den del af hjernen udvikles først i samspillet med andre mennesker.
-
Organisationer kan ligesom mennesker være utrygge, og det kan derfor være en nærmest traumatisk oplevelse at arbejde i en sådan organisation. Jeg vil i denne artikel uddybe, hvad jeg mener med begrebet den traumatiserede organisation.
-
For et kunne udvikle et kompetent, robust og sensitivt omsorgssystem i forhold til sit barn, er man nødt til selv at erhverve grundlæggende tryghed, hvis man ikke fik det med fra egen barndom. Man at nødt til at tillære sig tryg tilknytning for at kunne hjælpe sit barn med at blive trygt. Det er ligesom i et fly, hvor iltmaskerne falder ned. Man skal selv have masken på, før man…
-
Denne artikel belyser fænomenet skam i et tilknytningsteoretisk perspektiv. Skam er en værenstilstand, som hviler på en transcenderende indre oplevelse af ikke at være værdifuld som menneske – at være en forkastelig person. Skam handler om foragt og fjendtlighed – om at blive bedømt og om at bedømme andre. Når skammen mødes med medfølelse, opløses den.
-
Denne artikel belyser parforholdet gennem tilknytningsteoriens linse. Overordnet set betyder det, at parternes respektive erfaringer med betydningsfulde relationer tidligt i livet, tillægges afgørende betydning for, hvordan vi som voksne vil indgå i et parforhold, og for hvordan parforholdet vil udvikle sig.
-
Denne artikler beskriver, hvordan vores liv og relationer som voksne har tæt sammenhæng med, hvordan vi som børn blev mødt af vores forældre eller andre betydningsfulde tilknytningspersoner. Artiklen tager udgangspunkt i tilknytningsteorien, som er en velbeskrevet og videnskabelig underbygget udviklingspsykologisk teori om børns tilknytning, og de konsekvenser den har for det senere voksenliv.
-
Nyste viden om hjernen og nervesystemet kan fortælle os en masse om, hvad stress og angst egentlig er for noget – lige som vi også her kan hente afgørende viden om, hvordan vi kan stabilisere og berolige os selv og komme ind til et liv med mere lethed og glæde.
-
Denne artikel handler om, hvordan man ved at gå ind i angsten kan komme ud i livet. For den, som ikke har tillid til sig selv eller andre, er det at eksponere sig og knytte bånd en utrolig stressfaktor i livet. Man ved, at man ikke kan holde ud at leve et liv i tomhed og ensomhed, men man tør heller ikke tilbyde sig selv eller lukke nogen ind. Bare…